Kend dit fræsejern
Gear
Gear
15/09/2023

Kend dit fræsejern
Gear
Gear
15/09/2023
Det kan godt være, at du har købt den største overfræser på markedet, men den er ikke meget værd uden fræsejern. Det er nemlig fræsejernene, der giver dig mulighed for at lave forskellige projekter.
Du bør formentligt investere i omkring 10 til 20 fræsejern, hvis du skal være dækket ordentligt ind, når du skal have gang i din store og flotte overfræser. Herunder kan du stifte bekendtskab med nogle af de fræsejern, der findes.
Fasfræsejern
Denne type fræsejern laver 45 grader affasede kanter hurtigt og helt ens. De affasede kanter kan laves meget markante eller næsten ikke synlige. Har du brug for at lave smigsamlinger kant mod kant, er dette fræsejern også et glimrende valg.
Hulkehlfræsejern med kanter
Hulkehlfræsejern med kanter er et fræsejern, der laver en bue med en lille ret vinkel på hver side. Det giver en rigtig klassisk almueprofil. Derfor er dette fræsejern oplagt at anvende, når du skal lave sprosser, paneler og pyntelister.
Profilfræsejern
Profilfræsejern kommer med hver deres profiler. Det kan være en helt enkel profil, men også en meget detaljeret profil. Når det kommer til profilfræsejern, så går de også under navnet almuefræsejern. Det gør de, fordi de typisk anvendes til skyggelister, paneler og kantlister på møbler.
Rundingsjern
Med et rundingsjern kan du lave afrundede kanter. Det kan for eksempel være på borde, hylder eller lister. Rundingsjern findes i mange størrelser. De forskellige størrelser kan kun fræse en enkelt størrelse runding. Der findes rundingsjern med en fræseradius på mellem 3,2 millimeter til 16 millimeter.
Nyhedsbrev: Tilmeld dig nu
Gode tips. Ingen spam. Bare brugbar viden – gratis.
Indtast din mail
Registrer dig
Dejligt at have dig med!
Jeg accepterer, at mine oplysninger håndteres i overensstemmelse med persondatapolitikken.
Du accepterer vores betingelser og databehandling, når du tilmelder dig. Du bestemmer selv, hvornår du vil stoppe.





